Beskrivelse af området:
De to kort Lind Vest og Lind Øst er lavet i samarbejde med Lind Skole, som fra Friluftsrådet har skaffet midler til projektets gennemførelse.
Tak til alle private lodsejere og grundejerforeninger, som sammen med Herning kommune har givet tilladelse til opsætning af posterne. De fleste poster og klippetænger er anbragt på træpæle, men nogle er dog fastgjort til mure eller vægge.
Med sine 52 poster kan der på hvert kort let laves mellemsvære og lette baner på helt op til 8 km.
For at lette overgangen ved anvendelse af begge kort, er posterne 51 og 52 fælles.
Særlig interessant – men også svært - er et stort og bakket skovområde på den nordlige del af Lind Øst med MTB-baner.
Vi håber, du må få stor fornøjelse af en tur efter posterne – og du behøver ikke løbe.
Herning Orienteringsklub
Asger Kristensen