Beskrivelse af området:
Orienteringskortet over Hammerum omfatter den nordvestlige del af Hammerum samt hele Gjellerup-området.
Selv om det er et bykort, er der alligevel forholdsvis meget skov og mange åbne områder.
Mod sydvest har Egetæpper åbnet hele sit område med masser af skov. Hvis du løber omkring fabriksbygningerne, skal du selvfølgelig tage dig i agt for den kørende trafik til og fra fabrikken.
Mellem højhusområderne er der stor åbne områder med spredt bevoksning.
Hammerum bæk skærer sig gennem området. Bækken er så bred, at den kan være vanskelig at springe over. Vælg din rute, så du benytter de naturlige overgange.
Langs de fleste asfaltveje er der fortov, og især i Gjellerup er der desuden mange cykelstier mellem de forskellige kvarterer.
Lette ruter laver du ved at vælge poster tæt på hinanden.
Sværere ruter kan du vælge ved at løbe i skoven eller ved at vælge poster, der ligger med større afstand fra hinanden.
God fornøjelse.
Har du for øvrigt nogen sinde været ved post 1, ellers var det måske på tide, at se det sted i dit nærområde.?
Herning Orienteringsklub
Asger Kristensen
19.05.2012